Velkommen til nittende udgave af Afrika-brevet, en samling små analyser, omtaler og anbefalinger fra hele kontinentet.
Det er ikke med min gode vilje, at der snart er gået tre måneder siden seneste brev. Men sådan må det nu en gang være, når der fortsat er tale om et lille fritidsforetagende.
Denne gang handler det om to af kontinentets aktuelle brændpunkter: Senegal og Sierra Leone.
Senegal 🇸🇳 I en årrække har Senegal været hyldet som en vestafrikansk undtagelse. Mens nabolandene har været skæmmet af kup og terror, har Senegal vundet stor international anerkendelse for et stabilt demokrati, en voksende økonomi og et effektivt diplomati. Analysen har måske altid været lige lovlig enøjet, men nu skal den for alvor revideres. Det står klart efter, minimum 23 mennesker ifølge Amnesty International mistede livet i historisk voldsomme kampe mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker over store dele af landet i begyndelsen af juni. Yderligere 360 mennesker blev såret, mens universiteter, tankstationer og supermarkeder blev smadret, og myndighederne kappede forbindelsen internettet.
Protesterne brød ud, da oppositionsleder Ousmane Sonko i slutningen af maj blev idømt to års fængsel. Sonko var tiltalt for voldtægt af Adji Sarr, en 20-årig kvinde, han mødte på en massageklinik i Dakar i februar 2021. Beviserne holdt imidlertid ikke, og i stedet blev Sonko dømt for at have “korrumperet ungdommen” forstået sådan, at han havde presset en mindreårig (under 21) til “udskejelser”. Ifølge oppositionen bekræftede dette deres mistanke: Adji Sarr-sagen var fabrikeret og handlede alene om at miskreditere Sonko, der på grund af dommen nu ikke kan stille op til præsidentvalget i februar 2024.
Oppositionens tillid til præsident Macky Salls regering kunne i forvejen ligge på et lille sted: Til februar har Sall siddet de to tilladte embedsperioder, men hans folk mener, at en forfatningsreform i 2016 betyder, at hans første fire år ved magten ikke tæller. Han kan derfor uden problemer stille op i 2024, siger de. Sall har stadig ikke annonceret sit kandidatur til næste års præsidentvalg, men han har heller intet afvist.
Præsidenten har også været tavs i Sonko-affæren. I stedet for selv at adressere befolkningen sendte han den 15. juni sin premierminister, Amadou Ba, og fire andre ministre på nationalt tv til et tre timer langt pressemøde. Jeg var selv på plads til seancen i premierministeriet i Dakar. I sine indledende bemærkninger klargjorde Amadou Ba regeringens ublu linje: Et uafhængigt retsvæsen har talt i Sonko-sagen, og demonstranterne var selv ude om det. Da en journalist spurgte til en video på de sociale medier, der viser, hvordan sikkerhedsstyrker i Dakar brugte børn som menneskeskjold, fik han at vide af indenrigsminister Antoine Diome, at man ikke skal tro på alt, hvad man ser online. Sådan taler et forrået system.
Meldingen fra Dakar denne søndag er, at Macky Sall i morgen, den 3. juni, vil fortælle senegaleserne, om han genopstiller til februar. Går han efter en tredje embedsperiode, vil protesterne i begyndelsen af juni formentlig kun have været prologen til en højdramatisk senegalesisk sommer. Det ved myndighederne tilsyneladende udmærket: I midten af juni var panserede politivogne med vandkanoner i hvert fald stadig at se adskillige steder i hovedstaden.
Sierra Leone 🇸🇱 I marts besøgte mødtes jeg med en vifte af medier, ngo’er og myndigheder i Sierra Leone. Der var endnu tre måneder til det præsidentvalg, der blev afholdt lørdag den 24. juni, men hovedstaden Freetown var allerede pakket ind i valgkampsmateriale. Grøn og hvid for den siddende præsident, Julius Maada Bio, og hans parti, SLPP, rød for oppositionsleder Samura Kamara og hans parti, APC. En af de organisationer jeg mødtes med, var National Elections Watch (NEW), en uafhængig vagthund, der arbejder for at fremme gennemsigtighed og retfærdighed i sierraleonsk politik.
NEWs medarbejdere fortalte, at de var bekymrede for det kommende valg. Under Julius Maada Bios fem år ved magten havde de oplevet et demokratisk skred, og de forudså, at valget ville blive en dramatisk omgang. NEW fik ret. Tirsdag blev den siddende præsident erklæret genvalgt af den nationale valgkommission med 56,17% af stemmerne. Men der er ikke mange andre end regeringspartiet SLPP og de officielle myndigheder, der finder resultatet troværdigt. NEWs egen skyggeoptælling viser, at hverken Maada Bio eller Samura Kamara fik de 55% af stemmerne, der ifølge den sierraleonske forfatning skal til for at vinde valget i første runde. Internationale observatører - herunder både USA og EU - er også stærkt skeptiske, og lørdag lancerede Kamara og APC et officielt krav om nyvalg.
Maada Bios (påståede) valgsejr blev meddelt efter et par særdeles dramatiske dage i Freetown. Selve valgdagen forløb forholdsvis fredeligt, men søndag aften anklagede Samura Kamara landets militær for forsøg på snigmord. Ifølge oppositionslederen begyndte sikkerhedsstyrker at affyre skud og tåregas mod APC’s hovedkontor, idet Kamara skulle til at afholde en pressekonference. En kvinde mistede livet.
Maada Bio indleder med andre ord sin anden embedsperiode på et vaklende mandat. Befolkningen fremstår splittet - nogle siger mere splittet end på noget tidspunkt siden borgerkrigens afslutning i 2002 - og tilliden fra Sierra Leones tætteste allierede, USA og EU, er tilsyneladende slidt tynd. Samtidig er landets økonomi historisk udfordret med en inflation på 43%.
De stigende leveomkostninger førte i august sidste år til store demonstrationer i Freetown. Dengang svarede Bio-regeringen brutalt igen, og 21 mennesker mistede livet. Hvis ikke præsidenten i den kommende valgperiode får formuleret reelle politiske løsninger på Sierra Leones udfordringer, risikerer han at blive husket som ham, der førte Sierra Leone tilbage i det barbari, som landet på forbilledlig vis har brugt to årtier på at kæmpe sig ud af.
