Velkommen til attende udgave af Afrika-brevet, normalt en samling små analyser, omtaler og anbefalinger fra hele kontinentet, denne gang en særudgave skrevet direkte fra Liberia 🇱🇷
Monrovia & Buchanan, Liberia, marts 2023
“Road connectivity is Number 1 priority for my Government”, står der på et billboard langs Tubman Boulevard, hovedfærdselsåren ind og ud af Monrovia, Liberias hovedstad. Præsident George Weahs overkrop og ansigt er klippet ind ved siden af teksten. Placeringen er ironisk. Få hundrede meter længere fremme munder Tubman Boulevard ud i RIA Highway, der efterhånden har udviklet sig til lidt af en skamstøtte over Weahs tid ved magten.
RIA Highway er måske Liberias vigtigste vej. Den forbinder Monrovia med landets eneste lufthavn, Roberts International Airport, den amerikanske bildæksproducent Firestones grønne gummiplantager og havne- og fiskerbyen Buchanan. Af alle Liberias veje burde lige netop denne være firesporet og gennemasfalteret. Det er den ikke. RIA Highway består af smalle passager ru asfalt og lange stræk okkerrød jord, der i regnsæsonen bliver til grødet pløre.
Alene de små 60 kilometer fra det centrale Monrovia til lufthavnen tager gerne over to timer, og snegletrafikken tiltrækker gadesælgere af enhver slags. Du kan stille sulten med stegte plantains, skylle ned med Vimto, en klistret solbærsodavand, der drikkes i det meste af Vestafrika, og hvis man bagefter trænger til at få børstet tænder, så er der også råd for det.
Præsident Weah kender udmærket til problemerne på strejkningen. Både hans private Atlanterhavsresort, Jamaica House, og residensen i Monrovia-forstaden Paynesville ligger i hver deres indhak fra RIA Highway.
For et par år siden tog hans regering også initiativ til en omfattende renovering af vejen. Et liberiansk-kinesisk joint venture blev hyret til at færdiggøre arbejdet inden præsidentvalget til oktober i år. Men med under et halvt år tilbage af Weahs første embedsperiode er det tydeligt for enhver, at det ikke længere kan nås. Nu går snakken på en ny deadline i 2024. Måske 2025. Eller 2026. De kinesiske byggeledere, der vader langs vejen med en smøg i kæften, mens de holder opsyn med de lokale asfaltarbejdere, virker i hvert fald ikke til at have travlt.
Spørgsmålet om RIA Highway er på mange måder symptomatisk for Weahs præsidentskab. Store ambitioner, store løfter, få resultater. Den tidligere fodboldspiller kom til magten i 2017 ved at føre en offensiv antikorruptionskampagne. Under forgængeren Ellen Johnson Sirleaf havde Liberia fundet fodfæste efter fjorten makaber års borgerkrig, der endte i 2003, og nu var det så blevet tid til at få has på korruptionen.
Seks år senere er fremskridtene i bedste fald kosmetiske. Mange kan slet ikke få øje på dem. I august sidste år blev tre Weah-allierede embedsmænd underlagt amerikanske sanktioner for systematisk korruption og underslæb. Den ene af dem, Nathaniel McGill, var ligefrem Weahs højre hånd som minister for præsidentielle anliggender.
Når George Weah alligevel regnes for at være overvældende favorit til et genvalg, er det fordi, oppositionen er splittet. Både Ellen Johnson Sirleafs daværende vicepræsident Joseph Boakai og Coca-Colas tidligere Afrika-chef, Alexander Cummings, er i spil, men medmindre de snart finder sammen i en bred, Weah-kritisk koalition, har ingen af dem næppe en ærlig chance. Hvor Weahs parti, Coalition for Democratic Change, allerede fylder i gaderne over det meste af Monrovia, er både Boakai og Cummings’ kampagner stadig så godt som usynlige.
Imens kværner hverdagen derudaf for Liberias lidt over 5 millioner store befolkning. I de libanesisk-ejede Harbel-supermarkeder har inflationen forvandlet basale fornødenheder som ris og madlavningsolie til luksusvarer. På kirkegården Palm Grove ryger forhutlede unge mænd med udspilede pupiller joints af knuste knogler. I bydelen Congo Town tordner gospelsang ud af Bethel Cathedral of Hopes skrattende højtalere. Og på et hotel skråt over for den amerikanske ambassade er en direktør for en dansk-ejet virksomhed ikke tilfreds med sine forretter og beder om at snakke med restaurantchefen.
Tak for at læse med
Oscar Rothstein, journalist & idéhistoriker
20722035, mail@oscarrothstein.dk/or@danwatch.dk