Afrika-brevet #17 - Valg i Nigeria
Velkommen til syttende udgave af Afrika-brevet, en samling små analyser, omtaler og anbefalinger.
Det er et halvt års tid siden sidst, desværre! Brevet er som sådan ikke dødt, men på pause indtil jeg finder tiden.
Et dramatisk præsidentvalg i Nigeria, Afrikas folkerigeste land, i morgen den 25. februar, kalder dog på en hurtig særudgave.
Følgende er langt, langt fra udtømmende, men giver forhåbentlig alligevel en fornemmelse af, hvorfor valget - og Nigeria i det hele taget - er alt for vigtigt til at ignorere.
Valget forfra 🇳🇬
For et par år siden skrev den britiske økonomihistoriker Adam Tooze:"If we are to grasp the 21st century, we simply HAVE to integrate sub-Saharan Africa, and Nigeria, in particular, into our understanding of global affairs". Jeg er helt enig. Nigeria er fuldstændigt uomgængeligt.
Der bor allerede ca. 220 mio. mennesker i Nigeria. Men ved slutningen af århundrede vil der være 3,5 x så mange indbyggere. Det vil gøre Nigeria til verdens tredjestørste land, større end USA og på det tidspunkt også med en højere fødselsrate end Kina.
De seneste otte år har Muhammadu Buhari og All Progressives Congress (APC) haft magten. Stort set alle, selv visse APC-medlemmer, er enige om, at Nigeria er blevet et fattigere og farligere land i løbet af hans regeringsperiode.
Nogle vilde tal: Arbejdsløsheden forventes at stige til 37% i 2023. Ungdomsarbejdsløsheden er allerede oppe på over 42%. 133 mio. nigerianere - 63% af befolkningen - lever i multidimensionel fattigdom. Inflationen er steget til rekordhøje 21%. Og vanvittige 89% af nigerianerne mener, at landet bevæger sig i en forkert retning.
Med Nigerias massive olieressourcer (og stigende oliepriser) burde tallene være nogle helt andre. Men ineffektiv produktion og omfattende tyverier fra en stadig voksende illegal skyggeindustri har udpint den nigerianske olieøkonomi
Samtidig har den føderale hær mistet kontrollen over store dele af landet, især i nord, hvor terrorgrupperne ISWAP, Boko Haram og et mylder af andre væbnede militser spreder skræk og rædsel. Selv hovedstaden Abuja i det centrale Nigeria er blevet realistisk mål.
Sikkerhedssituationen bliver fulgt særligt intenst op til valget. Den nationale valgkommission, INEC, har flere gange advaret om angreb på valgsteder. Der har allerede været flere attentater på INEC's egne faciliteter
Hvis det så bare var INEC's eneste hovedbrud. I november viste en undersøgelse af NOI Polls, at 26% procent af vælgerne er villige til at sælge sin stemme mod enten penge, gaver, mad, arbejde eller tøj. Det er i alt 24 millioner stemmer.
Det (eneste?) positive er, at Nigeria kan se frem til endnu en civil magtoverdragelse. Obasanjo gik fredeligt i 2007, Jonathan gjorde det i 2015, og nu Buhari i 2023. Det er ikke en selvfølge i et land, der indtil 1999 blev regeret af militæret.
Hvem er det så, der kan efterfølge Buhari? På papiret er der 17 kandidater, men reelt er det en kamp mellem tre mænd: Peter Obi fra Labour Party, Atiku Abubakar fra Peoples Democratic Party (PDP) og Bola Tinubu fra Buharis APC. Der varsles dødt løb.
72-årige Tinubu er tidl. guvernør i Lagos. Han anklages for korruption og narkohandel, hans helbred er stærkt svækket, og der tvivl om, han bærer sit rigtige navn og sin rigtige alder. Til gengæld har han et stærkt APC-apparat i ryggen
75-årige Abubakar var vicepræs. fra 1999-2007 og har fem gange tidligere forsøgt at blive præsident selv. Som muslim står han enormt stærkt i det nordlige Nigeria, især i nordøst, hvor han har været guvernør. Men også han kæmper med korruptionsanklager. Selvom han er i opposition, regnes han for at være en del af samme politiske orden som Tinubu og APC.
Peter Obi er med sine 61 år en sand årsunge i nigeriansk politik. Og det er også hos ungdommen, han får sin primære opbakning. For et år siden havde ingen regnet med ham, men Obi tilbyder tilsyneladende et forfriskende alternativ til mainstreamkandidaterne Aubuakar og Tinubu
Hvad vil de her tre kandidater så med Nigeria, hvis de får magten? Godt spørgsmål. Der har ikke været meget substans i valgkampen. Nigeriansk politik er i høj grad lagt an på etnicitet og religion. Alene fordi Buhari er født i det nordlige Nigeria, er der mange, der mener, at det er er tid til en præsident fra syd – Obi eller Tinubu
I samme forbindelse har et af valgkampens store temaer været Tinubus valg af vicepræsidentkandidat. En muslimsk præsidentkandidat vælger typisk en kristen vicepræsidentkandidat, men det princip har Tinubu ikke fulgt med valget af Kashim Shettima.
En af de store anker mod Atiku Abubakar er også, at han er fra det nordlige Nigeria. Det samme er siddende præsident Muhammadu Buhari, og ifølge mange vil det sige, at tiden er kommet til en præsident fra det sydlige Nigeria.
“Outsideren” Obi 🇳🇬
Internationale medier - og efterhånden også danske - skriver om Peter Obi som den "nye" kandidat, "outsideren". Det giver mening. For et halvt år siden var der ingen, der gav ham en chance. Men fortællingen har også sine begrænsninger.
Lad det stå helt klart: Mange (unge, urbane) nigerianere opfatter vitterligt Peter Obi som et brud med status quo. Han har ført en effektiv valgkamp og skabt en hel bevægelse: The Obidients. Det er ikke småting.
Når det så er sagt: Obi konkurrerer mod mainstreampartierne APC (Bola Tinubu) og PDP (Atiku Abubakar), "det gamle Nigeria". Men han er på mange måder selv et produkt af den politiske mainstream i landet.
Obi begyndte sin politiske karriere i staten Anambra for partiet APGA, en af forløberne til APC. Derefter skiftede han til PDP, hvor han i 2019 endte med at stille op som vicepræsidentkandidat for netop Atiku Abubakar, der i øvrigt selv var med til at stifte APC.
Altså: partiskellene i Nigeria er usædvanligt flydende og de ideologiske forskelle forsvindende små. Det gælder også Peter Obis kandidatur. Han har selv sagt det, faktisk: "Atiku and I have no ideological differences"
Peter Obi kan stadig blive et nybrud i nigeriansk politik. Han virker til at være en anden person end Tinubu, Abubakar og siddende præsident Buhari. Han flyver på økonomiklasse og er ikke (ligeså) belastet af korruptionsanklager. Men er han også en anden politiker? Jeg er i tvivl.
Valutakrise 🇳🇬
I ugerne op til valget er køerne ved landets hæveautomater vokset og vokset og vokset. Imens er Nigerias centralbank blevet anklaget for valgsabotage. Nigeriansk pengepolitik aldrig været mere dramatisk.
Hovedpersonen er Godwin Emefiele, chef for den nigerianske centralbank siden 2014. Man kunne jo mene, at han burde være politisk neutral. Det er han så ikke helt enig i. I maj sidste år søgte han om lov til at stille op som præsident for regeringspartiet APC - uden at forlade centralbanken samtidig.
Emefieles kandidatur endte, før det begyndte. Den føderale Højesteret afviste hans sag, og afgående præsident Buhari fik hurtigt indført, at ministre og myndighedsfolk med præsidentaspirationer måtte forlade deres stillinger i statsadministrationen
Spol frem til oktober. Emefiele, nu detroniseret centralbanksdirektør, annoncerer et re-design af tre Naira-sedler (₦200, ₦500 og ₦1000). Og sætter en skarp deadline: 31/1-23 kan de gamle sedler ikke længere bruges. Finansministeren var ikke imponeret.
Ifølge Emefiele skal udfasningen af de gamle Naira-sedler understøtte digitaliseringen af nigeriansk økonomi - kun 40% af befolkningen har en bankkonto. Og dermed stække både korruption og kidnapningsindustrien
Flere støtter af APC's præsidentkandidat Bola Tinubu er dog overbevist om, at der stikker noget under. De anklager Emefiele for at ødelægge nigeriansk økonomi med vilje, simpelthen som hævn for sit forliste præsidentprojekt.
En efterretningskilde siger endda til Africa Confidential, at Emefiele medfinansierer kampagnen for en af APC's rivaler: PDP's Atiku Abubakar. Det er velkendt, at Emefiele har et tæt forhold til Atiku Abubakars vicepræsidentskandidat Ifeanyi Okowa. Begge kommer fra Delta State.
Uanset Emefieles motiver er Nigeria havnet i en enorm valutakrise. Folk har indleveret deres gamle ₦-sedler uden at kunne få fat på de nye, og bankvæsenet kan ikke følge med. De seneste dage har der været protester i stort set alle større byer.
Emefiele og centralbanken har været under massivt pres. Både IMF samt den magtfulde samling af Nigerias regionale ledere, Governors' Forum, har opfordret Emefiele til at ændre kurs, og som minimum udskyde udfasningen af de gamle ₦-sedler.
Først blev deadlinen skubbet fra 31. januar til 10. februar, og i sidste uge, greb præsident Buhari så yderligere ind. Nu kan de gamle ₦200-sedler bruges til 10. april i år. Udfasningen af ₦500 og ₦1000 står til gengæld ved magt.
Den linje har APC-guvernør i Kaduna State, Nasir El-Rufai, dog ikke tænkt sig at følge. I Kaduna er samtlige af de gamle ₦-sedler gyldige, indtil den føderale Højesteret har taget stilling til sagen. Det sker 3. marts.
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvilken betydning manglen på ₦-sedler får for valget; i forvejen et af de mest åbne i nigeriansk historie. Udviklingen er næppe til regeringspartiet APC's fordel.
Valgmatematikken 🇳🇬
Alt i valgkampen har handlet om de tre favoritter: Obi, Abubakar og Tinubu. Men der er endnu en kandidat, der har noget at skulle have sagt. Rabiu Kwankwaso vinder ikke, men han kan få indflydelse på, hvem der gør.
Kwankwaso er mangeårig guvernør i Kano State og var føderal forsvarsminister i 00'erne. Han har en fortid i både Abubakar og Tinubus partier, men stiller nu op for New Nigeria People's Party.
Ingen iagttagere tror på Kwankwaso som ny præsident. I målingerne ligger han typisk til bare ca. 3% af stemmerne. Selv er Kwankwaso, sjovt nok, anderledes optimistisk. Han mener ikke, at meningsmålingerne har hold i virkeligheden.
Når Kwankwaso bliver vigtig at følge 25. feb, handler det om valgmatematik. For at vinde skal en kandidat have 1) flest stemmer på landsplan, 2) minimum 25% af stemmerne i 24/36 stater. Hvis ingen kandidat opfylder kravene, venter 2. valgrunde mellem de to mest populære kandidater
Og mens Kwankwaso ikke har nævneværdige chancer på landsplan, kan han sagtens vinde enkelte stater - og dermed få indflydelse på, om valget skal i 2. runde. Valgkommissionen INEC har allerede annonceret, at de forbereder sig på scenariet
Mest oplagt er nok sejr i Kano State, Nigerias folkerigeste og hvor han altså har været guvernør i sammenlagt otte år. Men Kwankwaso har et godt navn i hele det nordvestlige Nigeria. I staterne Jigawa, Katsina, Zamfara, Sokoto, Kaduna og Kebbi fx.
Kwankwaso er ikke engang nødt til at vinde en eller flere stater for at påvirke valgresultatet. I en valganalyse skriver analyseinstituttet SBM Intelligence, at han nemt kan få så mange stemmer i visse stater, at han forhindrer sine konkurrenter i at få de nødvendige 25%.
Det er dog langt fra sådan, at Kwankwaso har det nordlige Nigeria for sig selv. Atiku Abubakar og Tinubu står også begge utroligt stærkt i denne del af landet. Men derfor kan Kwankwaso alligevel godt være med til at skubbe valget ud i 2. runde – for første gang i Nigerias historie.
Tak for at læse med
Oscar Rothstein, journalist & idéhistoriker
20722035, mail@oscarrothstein.dk/or@danwatch.dk