Afrika-brevet #1
April 2021
Afrika er (med enkelte undtagelser) stedmoderligt behandlet i danske medier. Korrespondenterne er sparet væk, og udlandsredaktionerne koncentrerer sig om europæiske og amerikanske forhold. Ofte nævnes vigtige afrikanske begivenheder kun i korte nyhedstelegrammer.
Den eksisterende Afrika-dækning har det endda med at svigte sit ansvar. Enten dyrkes kontinentet som én stor succes eller ét stort kaos, og ikke som det, det i virkeligheden er: det hele på én gang, både gigantiske problemer og inspirerende løsninger, både op og ned, frem og tilbage. Som den senegalesiske tænker Felwine Sarr skriver i sin (i øvrigt virkelig gode) bog Afrotopia:
“There is an enormous temptation to give in to either a catastrophism or its inverted double: a blissful optimism [but] thinking Africa implies clearing the path of a dense and overgrown forest.”
Dette nyhedsbrev skulle gerne udfylde nogle af hullerne. Jeg har både akademisk og journalistisk erfaring med Afrika, og siden jeg i januar 2021 gik freelance efter en fastansættelse på Zetland har det meste af mit arbejde handlet om kontinentet.
Afrika-brevet udkommer ikke fast, men når min kalender tillader det. Forhåbentlig bliver det ikke med alt for store mellemrum.
/Oscar Rothstein, cand.mag i idéhistorie og journalist
oscarrothstein.dk
Vigtigst
Etiopien. Siden november har Abiy Ahmeds regering ligget i krig med TPLF, magthaverne i Tigray, Etiopiens nordvestligste region nær grænsen til Eritrea. Den humanitære katastrofe er total. Hundredetusindvis er flygtet, endnu flere har desperat brug for nødhjælp, og blandt andet Human Rights Watch har berettet om grusomme massedrab- og voldtægter.
For nyligt lovede Abiy Ahmed, at de eritreanske tropper, der har hjulpet hans regeringsstyrker (og som beskyldes for adskillige krigsforbrydelser), er på vej hjem, men ifølge iagttagere bør man ikke regne med snarlig fred i Etiopien. Kampene i Tigray er nemlig et resultat af en grundlæggende politisk rivalisering i landet.
Abiy Ahmed er en centralist i en decentral nation. Præsidenten ønsker at mindske selvbestemmelsen hos de etniske grupper rundtomkring i Etiopiens ti regioner. I stedet vil han samle magten i hovedstaden Addis Ababa. Den fragmentering, som Ahmed ser som en trussel mod Etiopiens stabilitet, ser andre (især TPLF) imidlertid som en forudsætning for selve nationens eksistens. Ingen respekt for de enkelte etniske gruppers selvstændighed, intet Etiopien. Ahmeds analyse er lige om vendt: ingen føderal samling, intet Etiopien.
Læs mere i Ethiopia Insight
Mozambique. På fjerde år vinder jihadistiske oprører frem i Cabo Delgado, en gasrig region i det nordlige Mozambique. Filipe Nyusis regering er ikke i stand til at beskytte sin befolkning, og efterhånden er mere end 2500 døde og over en tredjedel af regionens 2.3 millioner indbyggere drevet på flugt. Senest blev minimum 55 mennesker dræbt, da oprørerne, der sympatiserer med Islamisk Stat, nåede kystbyen Palma.
Den ildevarslende udvikling har fået det internationale samfund til at reagere. For nyligt ankom amerikanske specialstyrker til Cabo Delgado, hvor de i de kommende to måneder skal træne mozambiquanske styrker. Det er et relativt lille militært bidrag, men det er et signal om, at kampene i det nordlige Mozambique ikke længere kun er et regionalt anliggende, men i stigende grad bliver internationaliseret. Også Portugal, den gamle kolonimagt i landet, er til stede i Cabo Delgado med en træningsmission. Flere kunne meget vel være på vej.
Regeringspartiet FRELIMO har åbenlyst brug for hjælp, men spørgsmålet er om en udenlandsk intervention overhovedet vil forbedre forholdene for civilbefolkningen. Der er risiko for yderligere militarisering, og som flere eksperter peger på, afhænger varig fred i sidste ende af, at der bliver taget hånd om Cabo Delgados underliggende udfordringer: arbejdsløshed, fattigdom, ulighed og manglende tillid til regeringen i Maputo 1700 kilometer mod syd.
Læs mere i Daily Maverick
Vigtigt
Niger. Fredag blev Mohamed Bazoum indsat som præsident i Niger. Det var første demokratiske magtoverdragelse siden selvstændigheden i 1960, men ellers er der ikke meget at fejre i Sahel-landet. Bazoum, der har en fortid som både udenrigs- og indenrigsminister, overtager en stat, som er i kamp for sin egen opretholdelse.
De største udfordringer er sikkerhed, klima og uddannelse. I løbet af årets første måneder er 300 mennesker blevet dræbt af islamistisk terror. Den nationale fødevareforsyning er konstant truet af stadig længere tørkeperioder. Og sidste år afsluttede kun 25% af den nigerske ungdom deres skoletid.
Læs mere hos Reuters
Nigeria. I marts udkom de nyeste arbejdsløshedstal i Nigeria, Afrikas største økonomi med 195 millioner indbyggere. De var i forvejen høje, og nu er de endnu højere. I sidste kvartal af 2020 steg antallet af nigerianske arbejdsløse fra 27.1 procent til 33.3 procent. Værst står det til blandt de unge. Hele 42 procent af nigerianerne i aldersgruppen 15-34 står uden job. Det viser en opgørelse fra National Bureau of Statistics i Abuja.
Det er spektakulære tal, der må intensivere presset på Muhammadu Buhari. Præsidenten har været særligt udsat siden efteråret, hvor protester over brutal politivold (under hashtagget #endSARS) udviklede sig til en mere generel utilfredshed med den politiske og økonomiske tilstand i Nigeria. Senest har han gjort sig upopulær ved at rejse til London på et lægebesøg, mens landets sygeplejesker forbereder en strejke i protest mod lave lønninger og dårlige arbejdsforhold.
Læs mere i The Guardian.ng
Algeriet. Corona-pandemien kom belejligt for den politiske elite i Algeriet. Hver fredag i et helt år havde befolkningen været på gaden for at kræve omfattende demokratiseringer, men pludselig fik magthaverne en legitim grund til at forhindre de store forsamlinger.
Nu er den såkaldte Hirak-bevægelse imidlertid tilbage. De seneste måneder har algierne trodset virusrestriktionerne og atter samlet sig i tusindvis. Demonstranterne vil have præsident Abdelmadjid Tebboune til at gennemføre de forandringer, algierne blev lovet, da Abdelaziz Bouteflika gik af i marts 2019 efter næsten tyve år ved magten.
Læs mere hos BBC Africa
Anbefalinger
1) Mere end et halvt århundrede efter kolonialismens afslutning har fjorten lande i Central- og Vestafrika stadig ikke deres egen valuta, men bruger i stedet den famøse CFA Franc. Den blev indstiftet af den franske koloniadministration i 1945 og er ifølge kritikere udtryk for en slags “monetær imperalisme”. Den senegalesiske økonom Ndongo Samba Sylla og den franske journalist Fanny Pigeaud har skrevet en bog om valutaen. Africa’s Last Colonial Currency, hedder den.
2) Det hele handler ikke om Kina, Rusland, Indien, USA og EU. Den nok mest undervurderede spiller i Afrika er……Tyrkiet. I 2003 havde landet 12 afrikanske ambassader. I dag er tallet 42 (snart 43). Sideløbende er den tyrkisk-afrikanske handel mere end firedoblet, ligesom Recep Tayyip Erdogan er den ikke-afrikanske statsleder, der de seneste år har rejst allermest rundt på kontinentet. African Business Magazine forklarer op og ned.
3) Der findes meget god Afrika-journalistik i de store, internationale medier (også meget dårlig), men det kan i den grad anbefales også at orientere sig i medierne på kontinentet. Der er mange fede. The Republic i Nigeria. Mada Masr i Egypten. The Elephant i Kenya. Zitamar News i Mozambique. Mail & Guardian i Sydafrika. Libya Herald i Libyen. The Citizen i Tanzania. Ethiopia Insight i Etiopien. Og så videre.
Hold øje med
Tchad. På søndag, den 11. april, kan Idriss Déby sikre sig en sjette præsidentperiode i Sahel-landet Tchad. Den tidligere feltmarskal var med til at vælte autokraten Hissène Habré i 1990 og har gennem årene sørget for at sikre sig næsten uindskrænket magt. Der har allerede været voldelige sammenstød mellem regeringsstyrker og demonstranter, der ønsker Déby afsat.
Læs mere hos Bloomberg
Benin. Samme dag er der også præsidentvalg i Benin. Patrice Talon, der blev valgt i 2016, går efter endnu fem år i embedet, men møder modstand fra en koalition med den tidligere universitetsprofessor Frédéric Joël Aïvo i spidsen. Den vestafrikanske nation nød stor demokratisk fremgang op gennem 90’erne og 00’erne, men under Talon er det gået den stik modsatte vej.
Læs mere hos Mail & Guardian
Tanzania. Samia Suluhu Hassan har travlt. I slutningen af marts overtog hun præsidentembedet i Tanzania efter John Magufulis pludselige død, og straks iværksatte hun et omfattende stykke oprydningsarbejde. Det har nu ført til en række udskiftninger på vigtige poster i både hendes ministerportefølje og den tanzanianske statsadministration. En kritisk udtalelse om sin forgængers anti-videnskabelige corona-strategi antyder, at der er flere ændringer på vej.
Læs mere hos The Citizen
Tak for at læse med.
Spred gerne ordet til andre Afrika-interesserede. Har du en kommentar eller en god idé, er du meget velkommen til at skrive på mail@oscarrothstein.dk
Tak for info. Der udfyldes et hul i nyheder om Afrika